Rejsende til købstædernes markeder 1781-1795
Der er bevaret langt flere tilrejselister end udrejselister. Kildematerialet er her så godt, at der er mulighed for at lave nogle sammenlignende billig tilbud undersøgelser. Omkring 145 tilrejselister har været relevante, af disse har jeg imidlertid udvalgt ca. 100 lister til nærmere analyse. Formålet med denne reduktion har været at ende med et antal lister, som er repræsentative og sammenlignelige for de forskellige byer. Ønsket har været at give et billede af forholdene i 1780`erne samt i 1790"erne. 33 markedslister for i alt 15 forskellige byer er analyseret for 1780`erne, mens 70 markedslister for 22 forskellige byer er analyseret for 1790"erne. Antallet af markedslister er forskelligt fra by til by, alt efter hvor mange billig tilbud markeder byen havde. Sammenholder man antallet af markedslister for købstæderne med almanakkernes markedsfortegnelse, vil man opdage, at markedsantallet ikke er det samme. Der er dermed noget, der tyder på, at der ikke skulle føres lister over alle typer af markeder. I 1792 skulle der ifølge almanakkerne være tre markeder i Århus, et heste- og kvægmarked i februar, et krammarked i juli og et kvægmarked i oktober.
Det er kun krammarkedet i juli, der er anført på tilrejselisten. Det samme gør sig gældende for mange af de øvrige byer, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke blev ført tilrejselister over handlen til kvæg- og hestemarkeder, heller ikke selv om der ved flere af disse markeder også blev handlet med kram. Det er derfor også vigtigt at understrege, at de følgende analyser ikke beskæftiger sig med billig tilbud heste- og kvægmarkederne, men kun har at gøre med de markeder, der var forbeholdt handlen med kram, og hvor der kom håndværkere og handlende.
De enkelte byers markeder
Der var meget stor forskel på, hvor mange håndværkere og handlende, der kom til købstædernes markeder. De store forskelle har dog også sin årsag i markedsantallet, som varierer mellem et og seks markeder. For markederne i 1780`erne var der gennemsnitligt 42 tilrejsende til hvert enkelt marked, mens tallet for 1790`erne er 27. Især byerne langs østkysten (undtagen Sæby) havde mange tilrejsende til deres markeder, mens de vestjyske markeders tiltrækningskraft var mindre. Nogle markeder havde kun betydning for lokalområdet, mens andre markeder havde tiltrækningskraft og betydning for et større område. I det følgende vil de enkelte byers tilbud markeder blive kategoriseret på baggrund af tilrejselisterne. Især de geografiske forhold vil spille en rolle for kategoriseringen. Man må imidlertid tage højde for de større afstande mellem de vestjyske og nordjyske købstæder og lokaliteter end mellem de østjyske.
De geografiske forhold kan derfor ikke stå alene. Størrelsen på byernes markeder bør også indgå. Her kan man diskutere, om det giver mening at operere med gennemsnittet for markederne. De tyndt befolkede områder som Vest- og Nordjylland taget i betragtning, synes det ikke rimeligt. Man må derimod ind og vurdere de enkelte markeder, eksempelvis har Holstebro et gennemsnit på 16 tilrejsende til byens markeder, men til to af markederne er der kun anført en tilrejsende i markedslisten. Ydermere bør variationen i de tilrejsendes bopæl vægtes højt frem for en klar dominans af nabokøbstæderne.
Det må også understreges, at der altid vil være nogle grænsetilfælde, som er svære at placere, og en placering af sådanne markeder må derfor bero på en skønssag. Her kan man bl.a. lade kriterier som traditionen og tilbud markedets alder spille ind. I det følgende skal en kategorisering af markederne foretages. For overblikkets skyld vil denne blive foretaget for henholdsvis Nordjylland, Midt- og Vestjylland og Østjylland.